Tilbudsaviser er stadig 'in': - Der er en grund til, at vi bruger pengene på det
Halvdelen af landets husstande vil i den kommende tid få bunker af tilbudsaviser i postkassen eller ind ad brevsprækken med fristende juletilbud på alt fra flæskestege og juleslik til køkkenmaskiner og sportsudstyr.
Selv om meget er digitaliseret i dag, så er de trykte reklamer nemlig fortsat så vigtige for detailhandlen, at forudsigelser om deres død er gjort til skamme.
Tilbudsaviser
- I den forgangne uge droppede regeringen endegyldigt et forslag om at erstatte den nuværende "nej tak til reklamer"-ordning, hvor man aktivt skal vælge reklamer i postkassen fra, med en "ja tak"-ordning, hvor man aktivt skal vælge dem til.
- Fortalere for "ja tak"-ordningen argumenterer for, at mange forbrugere i virkeligheden ikke ønsker at modtage reklamerne, og at det vil være godt for både klima og miljø, at der bliver sendt færre tilbudsaviser ud.
- Men ifølge Erhvervsministeriets undersøgelser står miljøgevinster ved en "ja tak"-ordning ikke mål med ulemperne for detailhandlen. Det medfører samtidig en "reel risiko" for, at ordningen ikke vil blive godkendt i EU, lød de fra ministeriet.
- Ifølge Erhvervsministeriet er klimaeffekterne ved en "ja-tak"-ordning "minimale". Miljøgevinsten i form af mindre papiraffald vil blive mindre over tid som følge af digitalisering af annoncemarkedet.
- Mængden af trykte reklamer, der omdeles, falder gradvist med cirka otte procent hvert år. Mængden er faldet fra tre milliarder styk i 2010 til 1,2 milliarder styk i 2021.
Kilde: Erhvervsministeriet
Ifølge tal fra Erhvervsministeriet distribueres i omegnen af en milliard trykte reklamer om året i Danmark. Hver anden husstand tager imod.
En del af tilbudsaviserne kommer fra Coop, der ellers i 2016 meldte ud, at tilbudsaviserne ville blive helt udfaset inden for "de næste år" til fordel for digitale annoncer og apps.
- Der er mange kunder, der stadigvæk kan lide tilbudsaviserne, og vi kan se, at de handler efter dem. Så selv om der de seneste år er skåret kraftigt ned på dem, er vi ikke modne til helt at fjerne dem endnu, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
- Vi måler på hver eneste vare, som er i tilbudsavisen. Hvor meget den bliver solgt, når den er i, og når den ikke er i. Der er en signifikant forskel. Så der er en grund til, at vi bruger pengene på det, tilføjer han.
Ja tak til 'nej tak'
Tilbudsaviserne er ikke sådan at slå ihjel. I den forgangne uge lagde regeringen planer om at omlægge reklameordningen endegyldigt i graven.
I forbindelse med en politisk aftale i 2020, der skal begrænse mængden af affald i Danmark, blev det ellers besluttet at undersøge muligheden for at gøre reklamer i postkassen til et aktivt tilvalg.
Altså i stedet for som det er i dag, hvor man automatisk får reklamerne, medmindre man selv gør en indsats for at blive undtaget med et "nej tak til reklamer"-skilt på postkassen.
En sådan omlægning ville formentligt betyde, at færre husstande ville få reklamer i postkassen. Det ville reducere mængden af papiraffald og være en gevinst for miljøet.
Men undersøgelsen viste, at reklamerne er en vigtig kanal for butikkernes markedsføring.
Især de mindre butikker kommer i kontakt med så mange kunder via tryksagerne, at det ikke opvejer hensynet til miljøet, lød det fra ministeriet.
Flere grønne organisationer og Dansk Industri bakker op om en ny "ja tak til reklamer"-ordning, ligesom Coop har gjort sig til fortaler for den.
- Det vil reducere ressourceforbruget både økonomisk og miljømæssigt, hvis vi kun sendte tilbudsaviserne til dem, der gerne vil have dem, siger Jens Juul Nielsen fra Coop.
Udbredt i dagligvarehandlen
Men hos dagligvarekoncernen Dagrofa, der har kæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb, er man tilfreds.
Ifølge kædedirektør Esben Keller har reklamerne fortsat stor betydning især uden for de store byer.
- Vi så sidste år i undersøgelser, at 59 procent køber ind ugentligt på baggrund af en tryksag, de har modtaget i postkassen. Og næsten 70 procent brugte de husstandsomdelte tryksager, når de skulle lede efter tilbud i deres foretrukne butik.
- Hvis antallet af husstandsomdelte tryksager falder markant, bliver det nærmest umuligt for den lokale detailhandel at nå ud til deres kunder, siger han.
Salling Group, der blandt andet har Føtex, Bilka og Netto, har fortsat ugentlige tilbudsaviser fra alle butikskæderne. Det samme har Rema 1000.
Hverken Coop, Salling eller Rema vil dog oplyse, hvor mange de sender ud om året.
Generelt bliver der dog færre reklamer i postkassen.
Nogle detailkæder har helt droppet dem. Det gælder eksempelvis Silvan og Elgiganten.
Ifølge Erhvervsministeriets undersøgelse vil mængden af omdelte reklamer falde gradvist med cirka otte procent hvert år fremover.
Reklamemængden er faldet fra tre milliarder styk i 2010 til 1,2 milliarder styk i 2021.
/ritzau/